Lumsås, den 31. august 2006
Vedlagt følger giro-indbetalingskort til kontingentet for 2006.
Kontingentet er, i h.t. beslutning på forrige generalforsamling, kr. 300,- for bebyggede og kr. 150,- for ubebyggede grunde, gældende for perioden 01.01.2006 – 31.12.2006.
Sidste rettidige indbetalingsdag er den 1. oktober 2006.
Ved for sen indbetaling vil der blive pålagt opkrævningsgebyr på kr. 50,- pr. rykker.
Ordinær generalforsamling den 1. juli 2006.
Dagsorden
A.Valg af dirigent og referent
B.Beretning for det forløbne år
C.Godkendelse af regnskab samt budget for det kommende år
D.Vedtagelse af kontingent for det kommende år
E.Behandling af indkomne forslag
F.Valg af formand
G.Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
H.Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
I.Eventuelt: Hvor skal vi holde generalforsamling i 2007 ?
Resumé
Til generalforsamlingen var der fremmødt 25 personer, deraf 13 stemmeberettigede.
Valg af dirigent og referent.
Niels Carlsson blev valgt til dirigent og Egon Friis til referent.
Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Beretning for det forløbne år.
I fortsættelse af formandens skriftlige beretning, som var udsendt sammen med indkaldelsen, følger hermed formandens mundtlige beretning fra generalforsamlingen.
Det mest aktuelle emne er nok vores veje. For det første, er vi ved at indhente et tilbud nr. 2 for at have lidt hold i prisen på udbedring af vores veje. For det andet, har vi gennem flere år haft en diskussion med nabo grundejerforeningen om vedligeholdelse af Oldvejen, som de fleste af os nok bruger som tilkørselsvej. Uden at trætte med en lang historie, skal det blot nævnes, at vi har indgået en aftale om, at vi fremover betaler et beløb på 2.500,- kr. pr. år til dette vedligehold. Der kan ikke uden vores accept udbetales et større beløb.
I forlængelse af beslutningen på sidste års generalforsamling om opsætning af skilte ved indkørsel på vores veje, er dette effektueret ved vores årlige vejdag den 6/5-2006. Vi ved endnu ikke, om det har nogen virkning. Hvis det får virkning, er det nok for førstegangskørere i vores område. Dem der er vant til at færdes i området, kan vi nok ikke lave vanerne om på.
Igen i år vel jeg opfordre enkelte grundejere til at bortskaffe deres grenaffald m.m. fra grundene, således at vi undgår at øge brandfaren i området, hvis vi får en tør sommer, og at vi undgår at tiltrække skadedyr som f.eks. rotter. I bestyrelsen har vi besluttet, at vi vil henvende os til Trundholm kommune for en nærmere afklaring af dette problem.
Vi err medlem af SAGT – Sammenslutningen af grundejerforeninger i Trundholm kommune. Hvad der sker med SAGT efter kommunesammenlægningen ved vi ikke.
Samtidig må vi, med kommunesammenlægningen, forvente at der kan ske enkelte ændringer omkring reglerne for affaldsafhentning m.m. og f.eks. tømning af septiktanke. De 3 kommuner, der går sammen i Odsherreds kommune, har forskellige regler, og vi forventer en harmonisering på enkelte områder.
Det er en dejlig kort beretning, der indikerer at vi ikke har haft de store problemer at slås med i det forløbne år.
Herefter gik formandens skriftlige og mundtlige beretning til debat/afstemning.
Formandens beretning blev i sin helhed godkendt.
Regnskab
Det udsendte regnskab blev gennemgået af kassereren.
Endvidere blev budgettet for det kommende år gennemgået.
Der blev stillet spørgsmål til hvorfor vejbidragsyderne kun blev opkrævet hver 2.-3. år, i stedet for hvert år.
Grunden er den at administrationsomkostninger pr. gang er relativ store i forhold til selve bidraget pr. år. Da administrationsomkostningerne stort set er de samme, hvad enten man opkræver 1 eller 3 års vejbidrag, har vi valgt det sidste.
Derefter gik Regnskab og budget til afstemning, hvor det blev godkendt uden anmærkninger.
Vedtagelse af kontingent for det kommende år.
Det af bestyrelsen foreslåede kontingent på kr. 300,- for både bebyggede og ubebyggede grunde, blev vedtaget.
Indkomne forslag
Fra medlemmerne:Ingen
Fra bestyrelsen:Bestyrelsen foreslog at kontingentet på kr. 300,- skulle være gældende for både bebyggede og ubebyggede grunde for det kommende år jf. tidligere vedtagelse af kontingent.
Inden vi gik over til valg af bestyrelse, præciserede formanden bestyrelsen fortolkning af vedtægterne med hensyn til valg af formand og den øvrige bestyrelse.
Vi tolker vedtægterne således, at formanden og den øvrige bestyrelse altid vælges for en 2-årig periode, og således at formanden aldrig er på valg samtidig med næstformand og kasserer.
Valg af bestyrelse
Formand:Frank Tonsberg afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Frank Tonsberg blev genvalgt for en 2-årig periode jf. ovenstående.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Bestyrelsesmedlem:Kenny afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Kenny blev genvalgt.
Bestyrelsesmedlem:Bo Bennetzen afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Bo blev genvalgt.
Bestyrelsessuppl.:Pia afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Pia blev genvalgt.
Bjarke afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Bjarke blev genvalgt.
Valg af revisorer og suppleant
Revisorer:Kjeld Petersen afgik iflg. vedtægterne og var villig til genvalg.
Kjeld Petersen blev genvalgt.
Bent Christensen afgik iflg. vedtægterne og modtog ikke genvalg.
Niels Carlsson blev valgt som ny revisor.
Revisorsuppl.Birgit N’Dong afgik iflg. vedtægterne og modtog ikke genvalg.
Irene ??? blev valgt til ny revisorsuppleant.
Eventuelt
I forbindelse med formandens beretning omkring vejene, kom det (som sædvanligt) til diskussion, om vejene var for gode (der køres for stærkt), om midterrabatten skal fjernes (fjerner det landlige),og om genbrugsasfalt er det rigtige og om det er miljøskadeligt (der er det ikke iflg. de oplysninger vi har fået).
Bestyrelsen er dog stadig af den opfattelse at genbrugsasfalten er en rigtig løsning, idet den synes væsentlig mere stabil end den gamle grus løsning.
Husk at der stadig ligger grus på vendepladsen på Oldvejen til efterreparationer på jeres egen vej.
Bestyrelsen arbejder på at reducere papirmængden der bliver sendt ud til vores medlemmer, (og derved reducerer tryk/porto omkostninger) ved at anvende E-mails i stedet.
Derfor bedes alle der ønsker information via E-mails, sende deres E-mail adresse til Lizzie og samtidig oplyse hvorvidt man vil have den offentliggjort på medlemslisten eller ej.
Igen i år blev spørgsmålet om brugen af støjende redskaber rejst.
Bestyrelsen opfordre grundejerne til at følge Miljøministeriets regler, som er følgende:
I sommerhusområder må man maximalt støje 40 dB indtil kl. 18 på hverdage og indtil kl. 14 på lørdage og slet ikke på søn- og helligdage. Ellers skal støjen være under 35 dB, hvilket svarer til dæmpet samtale eller fuglesang. Overtrædelse kan straffes med bøde.
Næste års generalforsamling – hvor?
Det blev besluttet at næste års generalforsamling skal holdes hos Frank, Snedlerkrogen 10.
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl.12.00 og takkede for god ro og orden.
Der var herefter lækkert smørrebrød m.m. til de fremmødte.
Referent: Egon, Dirigent: Niels
Den nye bestyrelse og revision ser efter generalforsamlingen den 1. juli 2006 således ud:
Formand: Frank
Næstformand: Egon
Kasserer: Lizzie
Bestyrelsesmedlemmer: Kenny
Bo
Bestyrelsessuppl.:Pia og Bjarke
Revisorer: Kjeld og Niels
Revisorsuppl.: Irene