Referat
Tid: lørdag den 20. juni 2020, kl. 11.00
Sted: Snedkerkrogen 10, hos Inge-Lise og Frank
a) Valg af dirigent + referent. (bestyrelsen foreslår Bjarke Christensen)
Der var 12 stemmeberettigede medlemmer til stede.
Formanden bød velkommen til årets generalforsamling, der er præget af Coronavirussen.
Bjarke Christensen valgt som dirigent og Frank Tonsberg som referent.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var varslet i henhold til vedtægten.
b) Bestyrelsens beretninger 2019-2020
Den skriftlige beretning var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Den mundtlige beretning:
Jeg annoncerede sidste år, at det var ”min” næstsidste beretning. Det fremgår af den udsendte dagsorden, at jeg ikke genopstiller som formand. Så denne generalforsamling, og beretning på vegne af bestyrelsen, er min sidste.
Lidt formandshistorie som jeg læser referaterne gennem tiden:
1. Formand var Holger Vestergård, TØ 6 (2 år)
2. Formand var Birgit Ndong TØ 9 (14 år)
3. Frank Tonsberg SK 10 (16 år)
Jeg vil nu overgive foreningen til yngre kræfter, så vi stadig har en spillevende forening. Jeg har haft fornøjelsen, sammen med forskellige medlemmer i bestyrelsen gennem årene, at arbejde for vores lille forening. Der har været mange og forskelligartede opgaver. Det er ikke alle opgaver, der har ligget inden for vores formålsbeskrivelse. Men fælles for det hele har været en spændende rejse sammen med mange gode og aktive medlemmer. Det er endegyldigt slut nu for mit vedkommende. Så lige en stor tak til medlemmerne for altid at bakke op om bestyrelsens arbejde, både i stort og småt. Jeg skal i øvrigt nok fortsætte med at være et aktivt medlem, der møder frem, hvis ikke andet er i vejen!
Bestyrelsen har udsendt en skriftlig beretning, derfor er den mundtlige beretning mest en opsamling af begivenheder, der er indtruffet efter, at den skriftlige er udsendt.
Vi udsender løbende informationer enten på mail eller via hjemmesiden.
Det væsentligste, der er indtruffet siden den skriftlige beretning må vel siges at være Coronavirussen. Den har fået stor indflydelse på vores liv, og dermed også på dette års generalforsamling. Det er surt med alle de begrænsninger, men alternativet er ikke til at leve med.
Vores veje.
Vi har fået istandsat vejene, så de er rigtig gode. Foreningen har brugt ca. kr. 32.000 indtil nu i 2020. Hvordan vi skal gøre det i fremtiden skal den nye bestyrelse bestemme. Der har været nogle bærende værdier i vejarbejdet. 1. Sparsommelighed og 2.vejene skal ikke være for gode. ”Sparsommeligheden” har betydet, at vi, i rigtig mange år, selv har udført arbejdet. ”Vejene skal ikke være for gode”, fordi vi ikke vil opfordre for mange, i den gennemkørende trafik, til at køre på vejene.
Der er købt et læs ”sten” hjem, hvis der opstår større huller i vejene. Dette har vist sig noget mere effektivt end grus iblandet sten, når de voldsomme regnvejr hersker. Der er stadig lidt tilbage i grusbunken ved svinget Tømrerbakken/snedkerkrogen. Medlemmer kan frit tage til at lave huller/indkørsel ud for egen grund.
Persondatapolitik
Foreningens persondatapolitik er tilpasset bemærkninger fra sidste års generalforsamling og lagt på vores hjemmeside.
Mobildækning og fiber i området.
Vi har fået gravet fiber ned, så fremover er der mulighed for at få lynhurtigt net. Der kommer ny mast, så mobildækningen og mobilt bredbånd vil også blive hurtigere.
I forbindelse med nedgravningen af fiberen, har Steen fotodokumenteret vores veje inden gravearbejdet begyndte. Det ser dog ud til, at vi ikke får brug dette. Retableringen af vejene er udført rimeligt pænt.
Forskønnelsesdag
Vi holder den årlige forskønnelsesdag lørdag den 19/9 fra kl. 10:00 – ca. 12.00. I kan læse mere i det materiale, der blev udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Hvis myndighederne tillader, vil vi slutte forskønnelsesdagen med den gode tradition med hjemmebagt brød/kage, ost og kaffe/te hos Tøt og Finn, Snedkerkrogen 8. Mere om dette senere, når vi ved mere om myndighedernes krav til forsamlinger.
Så bare sæt kryds i kalenderen den 19/9 – jo flere vi er jo bedre, også med lidt tid til hygge og snak. Vi genudsender invitationen til forskønnelsesdagen en gang i slutningen af august, bare som en lille reminder.
Vedtægt
Den nye bestyrelse vil arbejde med foreningens gældende vedtægt. For at se om det er nødvendigt med ændringer.
En enkelt ændring er at tilrette, hvem der tegner foreningen så det fremtidige arbejde i bestyrelsen gøres lidt lettere. Man kunne rette det til formand og kasserer i stedet for det nuværende, der kræver, at alle bestyrelsesmedlemmer skal gennem en godkendelsesprocedure.
Den nye bestyrelse vil vende tilbage med eventuelle forslag til ændringer evt. ved næste års generalforsamling.
Så er det ved at være slut.
Til sidst vil jeg også takke for det arbejde bestyrelsen og de medlemmer, der troligt møder op, når der kaldes, udfører. Det er rart at vide, der altid er friske folk, både unge og knap så unge, der vil hjælpe.
”Takker”
Tak til Mads, Bjarke, Kristine og Steen for et solidt bestyrelsesarbejde. Bjarke fører vores regnskab på bedste vis. Steen har udført sit arbejde med ansvar for vejene, så vi igen kan færdes på dem uden de mange huller og bump.
Tak til vores webmaster og vært for hjemmesiden Finn Rasmussen.
Tak til Tøt og Finn for kaffe/kage m.m.
Tak til Peter (Oldvejen 14) for at holde 3 meter stien.
Tak til Steen og Anker for at fylde huller på vejene.
Tak til Steen for at gennemfotografere vores veje.
Tak til medlemmerne, der møder trofast op, når vi kalder.
Jeg stiller hermed, både den skriftlige og mundtlige beretning fra bestyrelsen, til debat og eventuelle uddybende spørgsmål fra generalforsamlingen.
På vegne af bestyrelsen
Frank Tonsberg
Beretningerne blev begge godkendt af generalforsamlingen.
Der var spørgsmål om at få hastighedsdæmpende aktiviteter. Se referatet under eventuelt!
c) Godkendelse af regnskab samt budget for det kommende år.
Foreningens vedtægt siger, at det er et fremtidigt budget, der skal godkendes. Indtil nu har der været tradition for at godkende årets budget på årets generalforsamling. Det har betydet, at der inden godkendelse af budget er gået et halvt år af budgetåret. For at leve op til vedtægten er det besluttet, at godkende næste års budget og derfor er det i år budget 2021.
Regnskab 2019 og budget 2021 godkendt.
d) Vedtagelse af kontingent for det kommende år
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 600/år. Det blev besluttet at kontingent er uændret kr. 600/år.
e) Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag!
f) Valg af formand (valgperiode 2 år):
Formand Frank Tonsberg, på valg, modtager ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår valg af Steen Larsen.
Steen Larsen blev valgt for 2 år.
g) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Nuværende bestyrelse
Kristine Trunshøj (sekretær)
Bjarke Christensen (kasserer)
Mads Bruun Pedersen
Steen Larsen (næstformand og vejansvarlig)
Frank Tonsberg (formand)
Valg (periode 2 år):
Bestyrelsesmedlem Kristine Trunshøj, ikke på valg
Bestyrelsesmedlem Bjarke Christensen, genvalgt for 2 år
Bestyrelsesmedlem Mads Bruun Pedersen, ikke på valg
Steen Larsen blev valgt som formand, det betyder, at der er behov for at vælge et medlem mere til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår valg af Andreas B. Magnussen.
Andreas B. Magnussen blev valgt for 2 år.
Bestyrelsen holder, i henhold til gældende vedtægt, konstituerende møde efter generalforsamlingen.
Suppleanter (valgperiode 1 år):
Nuværende suppleanter:
Peter Brandt, genvalgt for 1 år
Nathan Bøllehus, genvalgt for 1 år
h) Valg af 2 revisorer (valgperiode 2 år) og 1 revisorsuppleant (valgperiode 1 år).
Nuværende revisorer:
Anker Petersen på valg, genvalgt for 2 år
Tom Jensen, ikke på valg
Nuværende revisorsuppleant: vakant
Frank Tonsberg valgt for et år.
i) Eventuelt
Generalforsamling 2021 holdes hos Andreas Magnussen TØ 6. Kirsten og Anker Petersen TØ 8 er ”reserve” ved dårligt vejr.
Debat om forskellige midler til at dæmpe hastigheden for kørsel på vores veje. Der kan bruges figurer i vejsiden af børn, figurer af en pige og små cykler stillet i vejsiden.
Der kan opsættes nye 20 km skilte og skilte med legende børn lidt før svinget på f.eks. Skelvej.
Forsamlingen beder bestyrelsen om at undersøge forskellige metoder, herunder vejbump.
Bestyrelsen har indhentet tilbud på miljøvenlig støvbinder. Prisen var ca. kr. 11.000 + moms. Bestyrelsen vurderede dette som værende meget dyrt og det blev ikke iværksat.
Referent: Frank Tonsberg