Kategorier
Generalforsamling Regnskab

Generalforsamling 2025

Lørdag d. 21. Juni kl. 12, frokost arrangement kl. 13

Tømrerbakken 3, medbring tallerken, bestik, glas samt stol.

Referat

a. Valg af dirigent

Bjarke blev valgt som dirigent.

b. Beretning for det forløbne år

Se skriftlig beretning herunder.

Niels TB10 taler om hastighedsbegrænsing og vil gerne bekoste et “Legende børn” skilt. Det må vi se på – det kræver tilladelse at opsætte skilt.

c. Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet samt budget for det kommende år

Se regnskab 2024 og budget 2026 herunder.

Regnskab og budgettet godkendtes uden bemærkninger.

d. Vedtagelse af kontingent for det kommende år

Bestyrelsen foreslår at vi fortsætter det nuværende årlige kontingent på kr 1.050.

e. Indkomne forslag

Ingen forslag indkommet.

f. Valg af formand

Steen TB2 genopstiller.

g. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Kristine TB3 og Thomas OV27 modtog genvalg.

Suppleanter Peter B TB9 og Nathan TB3 modtog genvalg in absentia.

h. Valg af 2 revisorer og suppleant

2 revisorer og 1 suppleant skal vælges.

Tom TB13 og Nicolai TB04 modtog genvalg. Birgitte SV02 valgtes som revisorsuppleant.

i. Eventuelt

Christian TB01 oplyser at han har skrevet til dem som driver kolonien og bedt dem om at få begrænset brug af udendørs musik. Det synes at have haft god effekt allerede.

Det blev talt lidt om rabatter og om man kunne have foranstaltninger som begrænser trafik i rabat.

Vejen er 6m bred, og foreningens ejendom, så rabatten hører ikke til grundejers areal og bør så vidt muligt holdes fri for forhindringer.

Birgitte SV02 fortæller om kommende begivenheder i lokalområdet.

  • 23/6 Sankt Hans aften på møllepladsen
  • 17/7 Landsbymarked i Lumsås forsamlingshus
  • 26/7 Lumsås Festival

Steen TB02 orienterer om at være blevet kasserer i SAGT som på samme møde besluttede at sammenlægge med SAGD.

Mødet afholdes næste år hos Caroline på OV21.

Bestyrelsens beretning 2024-2025

Veje

Siden vi fik repareret vejen sidste sommer har vejene holdt ret godt. Strategien med at få høvlet vejen virkede godt og f.eks. Skelvej har holdt særligt godt. Der har over vinteren været arbejdet med ny elforsyning og derved blev vejene lidt slidte. Vi regner med at el-selskabets entreprenør retter lidt op på det og vil selv tage fat så snart det er afklaret.

Ekspropriering af vej

Kommunen har ved åstedforretning orienteret at de tænker at ekspropriere vejret for kørende til Lumsås Lyng og skoven.

Der blev på mødet fremført at det ikke var rimeligt at pålægge vores veje offentlig trafik til skov og strand. Repræsentanter fra Lumsås Lyng fremførte også at de gerne så en bedre tilkørselsvej til deres område. Der blev også stillet spørgsmål til lovligheden i at ekspropriere alene med det formål at spare omkostninger.

Vi må se på sagen snarest.

Hjertestarter

Bestyrelsen har besluttet at få etableret bi-måler hos den grundejer som er vært for hjertestarteren. Dette gøres for at sikre at el-forbruget afregnes så korrekt som muligt.

Vandværk

Vi er nu forsynet af GHT vandværk.

Affaldssortering

Bestyrelsen opfordrer, igen i år, alle til at overveje om en ordning med en eller flere naboer kan komme i stand. Læs mere om betingelser her.

Bank

I starten af 2025 er foreningen skiftet til Dragsholm Sparekasse. Vær opmærksom på nyt kontonummer i forbindelse med indbetaling af kontingent.

Taksigelser

Tak for det arbejde bestyrelsen, og medlemmer, udfører når der kaldes. Det er rart at vide, der er friske folk, der vil hjælpe.

Tak til Tøt og Finn for at lægge hus, kaffe/kage, diverse hjemmegjorte fristelser m.m. til vej-dag.

Tak til Peter Ov14 for at holde 3 meter stien.

Regnskab 2024

IndtægtUdgift
TypeArt2024202320242023
BankGebyr-10
GaverBestyrelse-1.320-1.140
HjertestarterEl-1.000-800
Kursus7.494-7.966
Service-3.744-3.744
KontingentMedlem43.10025.300-150
SAGT-408
KontorholdHjemmeside-888-765
MøderGeneralforsamling-1.142-1.730
Vejdag-373
VejEgen-8.819-24.800
Fælles-1.550-8.900
I alt50.59425.300-26.428-42.819
StatusÅr
20242023
Resultat24.167-17.519
Saldo Primo38.54656.065
Saldo Ultimo62.71238.546
Egenkapital ultimo62.71238.546

Indeholdt i egenkapitalen er kr. 50.000 til vedligehold af vore veje.

Ovenstående regnskab er i overensstemmelse med foreningens bøger og bilag som vi har revideret, ligesom vi har konstateret beholdningernes tilstedeværelse.

Budget 2026

UdgifterIndtægter
Vedl. af veje og stier25.000Kontingenter43.050
Vejb. Oldbakken5.000
Hjertestarter6.000
Abonnement SAGT408
Generalforsamling2.500
Bestyrelsesmøder0
Hjemmeside800
Gebyrer m.m.0
Gaver1.000
Udgifter ialt40.708Indtægter ialt43.050
Ovf. fra egenkapital2.342
Årets resultat0
Balance43.050